af Martin Spang Olsen

Kød (især oksekød) skader klima, miljø og helbred, mens frugt og grønt gør det modsatte, ikke sandt?  Siden 1980’erne har sunde og viljefaste danskere udfaset kød i deres mad (det gjorde jeg også selv) ud fra den overbevisning, at det er i planterne den virkelige næring findes, mens kød er for de svage i ånden uden miljøbevidsthed. 

I dag, hvor man kan samle studier fra hele verden, og hvor kliniske studier har afløst tidligere tiders hypoteser og observationsstudier, ser virkeligheden ud til at være nærmest omvendt:  Køer er ikke blot uundværlige for klodens økosystemer, de beskytter faktisk vores miljø og helbred.  Primært fritgående køer, men mange af fordelene gælder også konventionel kvægdrift. 

Køer skader klimaet – ikke?

Tesen er, at metangas fra køernes prutter og bøvser skaber drivhuseffekter, der kan måle sig med transport- og energisektoren.  Filmen Cowspiracy påstod, at animalsk produktion stod for hele 50% af drivhuseffekten.  Dette tal er for længst debunket, men tilbage står, at metangas fra er en yderst potent drivhusgas. 

Sagen er imidlertid, at dette kredsløb har været på Jorden i millioner af år.  Hvis græsset ikke bliver spist af køerne, vil det i alle fald udskille metangas under forrådnelsen.  Det er gennem ’de nye’ kredsløb, hvor kulstof (i form af olie, gas og kul) hentes fra undergrunden og brændes af, at balancen forstyrres.  Ret beset har der været betydelig flere drøvtyggere i landskabet i historisk tid, uden at det påvirkede klimaet. 

Som nævnt er det faktisk omvendt:  Kød fra frilandsproduceret kvæg kan ende med et NEGATIVT CO2-AFTRYK (læs f.eks. rapporten Cabon Footprint Evaluation of Regenrative Grazing at White Oak Pastures, der påviser et negativt kulstofaftryk ved kvægdrift på 3,5 %).  Fritgående øko-køer (og til en vis grad og konventionelle) trækker nemlig CO2 ud af atmosfæren, når de spiser græs og blade, som jo allerede har optaget CO2 fra luften.  Det samme kulstof (som vi ikke selv kan fordøje fra græsset) indgår i koens vækst og bliver til os, når vi spiser koen.  Det overskydende kulstof skider koen ud på marken, hvorefter det bindes i jorden. Voilá! 

Men græsarealerne kan jo bruges til at dyrke andet – ikke?

Mange forestiller sig, at vi kunne dyrke noget andet, der, hvor køerne går.  Men faktisk kan 2/3 af verdens landbrugsland slet ikke dyrkes.  Vi lever i et smørhul af frugtbar jord i Nordeuropa, men bare lidt oppe i Sverige og Norge er landskabet kun egnet til græsning (kun 7% af Sveriges landjord kan dyrkes).  Græsningsjord skal hverken vandes, sprøjtes eller gødes, og køernes tilstedeværelse bidrager til utallige økosystemer.  Både klima- og miljømæssigt er kødproduktion baseret på fritgående dyr bedre end den konventionelle korn- og grøntsagsdyrkning, der tager livet af økosystemer og tømmer vandreserver over hele kloden.  Bearbejdning af jorden er i sig selv temmelig hård ved livet på marken.  Selvom der er tale om mindre dyr som mus, lærker, ræve og harer, dør der altså tusindvis ved hver pløjning og høst (foruden millioner af insekter, der dør af sprøjtning).

Men kød er da usundt – ikke?

I 2.5 mill. år har vi som mennesker levet af animalsk føde, mens planter har udgjort få procent.  Selv hos de få oprindelige folk, der er tilbage, er kød og honning deres favoritspise.  Formentlig er kød den direkte årsag til, at vores hjerne pludselig voksede med 300%, for det skete nemlig sammenfaldende med, at vi lærte at jage med våben. 

I lyset af alle de verserende sundhedsråd er det påfaldende, at ingen kontrollerede, kliniske forsøg til dato har påvist, at vores nuværende kødindtag skulle være usundt (læs f.eks. metaanalysen Patterns of Red and Processed Meat Consumption and Risk for Cardiometabolic and Cancer Outcomes fra 2019).

Sagen er, at kostråd typisk er et resultat af såkaldte epidemiologiske observationsstudier, hvor man over mange år observerer menneskers vaner og drager konklusioner (associationer) heraf.  Men kan dog kun udlede korrelation, ikke kausalitet – dvs. man kan ikke sige, at det ene er årsag til det andet.  Men man kan altså godt tillade sig at sige, at kød ’associeres’ med dårligt helbred, men ikke, at det giver dårligt helbred.

Videnskaben ved godt, at der ikke er tale om evidens, men ofte om såkaldt ‘healthy user bias’ – det vil sige, at mange vegetarer til Vesten tilhører en gruppe af velhavende, veluddannede, socialt kompetente mennesker, som typisk lever længere – af mange grunde.  Mens kødspiserne ofte indbefatter dem, der generelt ikke lytter til sundhedsråd, ikke går til lægen, ryger, drikker, spiser sukker og kører på motorcykel.  Mange af dem dør formentlig tidligere, men det er ikke nødvendigvis pga. kød. 

Til sammenligning er situationen lige omvendt i Østen:  I Hong Kong, f.eks., hvor man spiser betydeligt mere kød end i Danmark, er det kødspiserne, der lever længst (for her er kødspiserne de velhavende, veluddannede og socialt kompetente).  Og Hong Kong har – med al sin kødspisning – verdens længste gennemsnitlige levealder! 

Økonomiske interesser har også spillet ind på tolkningen af den epidemiologiske forskning.  Der er nemlig ikke meget at tjene på en ko, der blot skal slagtes og skæres ud, sammenlignet med den enorme profit, der ligger i industriforarbejdet korn-, majs-, sukker og planteolieprodukter (læs f.eks. artiklen How the Sugar Industry Shifted Blame to Fat (New York Times, 2016)

Er alt i landbruget da ok?

Nej, det er det ikke.  Hverken i forhold til økonomi, miljø eller dyrevelfærd har vi et sundt landbrug.  Monokultur og fabrikslandbrug viser os de værste sider af menneskelig overudnyttelse af naturen.  Men det er ikke rødt kød og animalsk fedt, der er synderen, det er landbrugspolitikken.  Ideen om at køer skal leve af soja fra den anden ende af verden og stuves sammen på alt for lidt plads, er på alle måder usund.  Men uden køer og andre drøvtyggere, vil naturen sygne hen og miste biodiversitet – og vi vil ikke få den næring, vi har brug for.  Omvendt kan ørkener gøres grønne og fulde af liv ved introduktion af kvæghold – også det ørkenlandskab, der findes på de danske marker!