Vil du være multi-kreativ, multi-sund og multi-glad?

Hvis du bruger bare 10 min. hver dag på disse enkle råd, vil du hurtigt opleve forbedret adgang til kreativitet, sundhed og livsglæde. 

Kontakt mig, hvis du vil videre ind det multidimensionelle univers.

 

Kreativitet

Kreativitet er ikke forbeholdt kunstnere og iværksættere.  Faktisk er alle nogenlunde lige kreative, for vi skaber alle vores liv løbende.  Kvaliteten af det skabte hænger sammen med graden af fordybelse.  Det er derfor fordybelsen i udtrykket, du skal træne.  Prøv denne lille øvelse: 

  • Stil dig på gulvet med halvt lukkede øjne
  • Sænk skuldre og bryst, og slap af i hele kroppen, især i maven
  • Træk vejret dybt tre gange, fra fødder til isse, og giv slip på udåndingen
  • På sidste udånding laver du en lang tone, som du lader vibrere gennem hele kroppen, indtil små, spontane bevægelser begynder at opstå
  • Lad bevægelserne overraske dig. Opsøg det ukendte ved at bevæge dig rundt i rummet i et minut eller to til dine egen lyde

Ved at gøre det spontane og eksperimenterende til en del af din hverdag, åbner du for, at nye nervebaner kan dannes og få plads i dit liv.  Det lyder måske forsimplet, men kreativitet er evnen til AT SKABE NOGET NYT.  Om det har kvalitet, er ikke afgørende i begyndelsen.  Det afgørende er dit mod til at gå nye veje.  Kontakt mig, hvis du vil vide mere.

 

Sundhed

Sundhed er heller ikke forbeholdt de udvalgte.  Faktisk er sundhed fremfor alt et spørgsmål om lydhørhed.  Hvis man kan mærke sine dybeste behov, vil man altid understøtte sundheden intuitivt.  Man vil simpelt hen få lyst at tage sunde valg. 

Men på overfladen er sundhed selvfølgelig primært et spørgsmål om VEJRTRÆKNING, MAD og BEVÆGELSE.  Og alle tre kan boostes gennem såkaldt hormese, dvs. kortvarig stress, der presser kroppen til at optimere sig selv.  F.eks.

  • Tag 10 dybe vejrtrækninger med fokus på indånding. Afslut med at holde vejret på udåndingen.  Suppler evt. med en dyb indånding + vejrhold, hvor du trækker maven ind og mærker blodet stige op i hovedet.  Herved iltes og afgiftes kroppen, og immunsystemet boostes
  • Spis kun 1-2 gange dagligt, og hold dig til det, som fandtes i stenalderen, dvs. kød, fisk, æg, frugt og honning. Herved undgås alt det, som vi ikke er gearet til evolutionært
  • Bevæg dig varieret hver dag. Pres dig kortvarigt (gennem hurtige bevægelser eller styrketræning), men søg ellers naturlige bevægelser som f.eks. svømning, rask gang, klatring, dans, havearbejde, tumlerier med hunde og børn, osv.

Husk, sundhed skal være sjovt.  Hvis ikke dine øvelser er lystbetonede, gavner de ikke sundheden på lang sigt. 

Hvis du har vaner, du gerne vil af med, kan det være nødvendigt med en dyb beslutning og måske en kold tyrker.  Men den bedste afvænning sker, når du går fra at opfylde et overfladisk behov med et dybere.  Det fjerner nemlig risikoen for at ’falde i’ senere.  Kontakt mig, hvis du vil vide mere.

Livsglæde

Med livsglæde mener jeg den grundlæggende ’forelskelse i livet’.  Den slags glæder ikke betinget af, hvad du oplever i løbet af en dag, men snarere ligner den glæde, som får babyer til spontant at klukke af grin – dvs. en slags ’grund-glæde’, som alle besidder, og som det faktisk kræver en del af undertrykke.  Prøv denne lille øvelse:

  • Sæt dig med lukkede øjne
  • Mærk hele kroppen, men især mellemgulvet
  • Prøv at huske noget, der gav dig ’forventningens glæde’ – måske ved at huske forventningen om din første Tivoli-tur eller mødet med din første kæreste
  • Gør plads i hele kroppen til følelsen af ’sommerfugle i maven’
  • Afslut øvelsen, men tag ’sommerfuglene’ med dig resten af dagen

Livsglæden hjælpes selvfølgelig på vej af alle former for ’indre udrensning’ – terapi, meditation, afstresning, osv., men sørg altid for at have LYS, LYST, LATTER og LIVSGLÆDE som ledestjerne.  Nogle gange kan det terapeutiske arbejde blive lidt vel mørkt og trist, hvis ikke det er drevet af nysgerrighed og kreativ lyst til forandring. 

(Visited 130 times, 1 visits today)